Hvad er frimureri, og hvordan bliver man optaget? Hvis du er nået til denne side, har du sikkert allerede gjort dig mange tanker, og det kan være svært at gennemskue de mange informationer, der findes om frimureri.
Her har vi prøvet at gøre det simpelt, så du kan se helt konkret, hvad du får ud af at blive medlem af en frimurerloge, og hvad det kræver at blive medlem.
Hvis nedenstående passer på dig, så hold dig ikke tilbage med at kontakte os, så vi sammen kan finde ud af, om Phoenix er det rette sted for dig at søge optagelse.
Som frimurer får du
- Et fællesskab bygget på næstekærlighed
- Værktøjer til at arbejde med dig selv
- En pause fra hverdagen
- Indsigt og inspiration
- Venner for livet
Krav for at søge optagelse
- Er en moden mand på mindst 21 år
- Af andre opfattes som et godt menneske
- Har interesse i at blive et endnu bedre menneske
- Tror på noget større end dig selv
- Finder det naturligt at hjælpe andre
Er frimureriet for dig?
Hvis disse tre påstande passer på dig, så tror vi på, at du allerede er godt på vej til at blive medlem i vores loge:
- Du søger et rum for refleksion over livets store spørgsmål, uden at det pakkes ind i en specifik religion, og uden at andre giver dig svarene.
- Du søger et fællesskab, der bygger på et fælles ønske om at forbedre og udvikle os selv, og hvor venskaber opstår på tværs af job, fritidsinteresser og bopæl.
- Du søger en mere forpligtende tilgang til verden omkring dig, hvor du sammen med andre gør en reel forskel for dem i vores samfund, der trænger til hjælp.
Kontakt logen Phoenix
Udfyld nedenstående formular, og skriv lidt kort om dig selv, og vi vil snarest vende tilbage til dig. Normalt er næste skridt, at du møder 1-2 af os til en samtale, hvor vi lærer hinanden lidt at kende, og du kan få svar på de spørgsmål, du måtte have.

