Det er en udbredt misforståelse, at frimureri er religiøst eller en erstatning for religion. Det er ikke rigtigt. Tværtimod betragter frimurere tro og religion som en privat sag, og det er ikke noget, vi dyrker i fællesskab. Vi forholder os til videnskab, filosofi, symbolik og etik.

Men der er visse lighedstræk mellem frimureri og religion, som måske er med til at forstærke forvirringen omkring frimurernes religiøse forbindelse. For eksempel indgår der en vis mængde ritualer, ligesom vi kender det fra eksempelvis kirker.

Det er ikke ritualerne i sig selv, der er vigtige, men hvad de repræsenterer både i frimurerisk kontekst og i vores liv uden for logen. Vi dyrker ikke nogen eller noget, og uanset om du selv er religiøs eller ej, er frimureriet hverken forudsætning for eller en modsætning til din tro.

Frimureriet er således et ikke-religiøst fællesskab, der arbejder med livet og verden på en anden måde. Dog er det væsentligt at bemærke, at man som frimurer ikke undgår begreber som Gud, evighed, eksistens osv. Hvordan du fortolker disse begreber, er en del af din egen rejse at finde ud af – det blander vi os ikke i.